Her finder du en hel masse lydfiler, med eksempler på teksterne indtalt af forfatterne, links, billeder og en video til kapitlerne i del 3: Den mundtlige mikserpult.
Kapitel 8: Frasering
I kapitlet om frasering ligger et teksteksempel på, hvordan man kan skrive fraseringsbuerne ind i en tekst. Teksten af Carsten Jensen er fra Af en astmatisk kritikers bekendelser, hvor han bl.a. diskuterer mediernes omgang med sandheden.
Vi giver her et bud på, hvordan teksten kan fraseres:
Afsnittet om pauser indeholder et eksempel på, hvor man kan indlægge pauser i en tekst, hvor sætningsstrukturen er kompliceret, som hos Kierkegaard fra Enten-Eller:
I afsnittet om tryk (side 118-119) er vi inde på, at tryk kan bruges utraditionelt for at markere en forskel i opremsningen, som her:
I afsnittet om intonation arbejder har vi markeret op-, hen- og nedtoner med streger. Det kan fx være aktuelt at markere en indskudt sætning ved at gå ned i tonelejet, som eksemplificeret her med en bid fra Munchs artikel Ghettoland:
Mod slutningen af kapitlet er vi inde på, at det er en udfordring for intonationen med mange indskud, sideordnede sætninger og lange sætninger. I “Det absolute Paradox (en metaphysisk Grille)” af Søren Kierkegaard er det første punktum først 6 linjer inde i citatet. Her kan oplæsningen være udgangspunktet for forståelsen og fortolkningen. Det kunne fx lyde sådan:
De kan være nyttigt at skrive fraseringstegn ind i sin oplæsningstekst for at gøre sig klart, hvad man vil, og hvor det ville give mening at lægge tryk, nøgleord og pauser. Vi giver her et bud på, hvordan Hendricks tekst At se på lyder med fraseringstegnene i baghovedet.
Kapitel 9: Tempo og rytme
Her kan man i en mp3-fil høre en optagelse af Jesper Duponts hurtige og energiske version af en bredbåndsreklame, som er et eksempel på hard sell, som vi også kommer ind på i del 4: Udfordringer i forskellige oplæsningsgenrer i kapitel 13 i afsnittet om reklamespeaks.
Optagelsen kommer fra Danish Voices’ hjemmeside. Danish Voices er speaker- og indlæserforeningen. På deres hjemmeside kan man også lytte til forskellige stemmer, lydeksempler og typer af speak og tekst under fanen “Find stemme”.
Kapitel 10: Artikulation
Ruben Schachtenhaufen medvirker med et interview i bogen. Han er fonetiker, og i denne video fortæller han om sin forskning i udtalesjusk. Optagelsen er fra Stemmens Dag 2016. Videoen varer omkring 19 minutter.
Fonetik: Lydene i det danske sprog
I det mundtlige sprog er der flere lyde, end der findes i alfabetet. Fonetikken giver et overblik over lydene i det danske sprog, og det er godt at sætte sig ind i, når man skal bevidstgøre og eventuelt forbedre sin artikulation i oplæsningen.
Vil du fordybe dig mere i fonetik, kan du finde mere via disse links:
- Hvis man er i tvivl om, hvordan et ord udtales, findes der brugbare udtaleguides på Ordnet og Forvo. På ordnet er der i mange tilfælde et eksempel på, hvordan man udtaler de ord, man slår op. På Forvo kan man søge på ord på dansk og mange andre sprog, som man kan høre udtalt forskelligt.
- På hjemmesiden Bogstavlyd fra Københavns Universitet kan man læse mere om forholdet mellem bogstav og lyd og søge i forskellige bogstaver og lydskriftstegn. Det er en hjemmeside, der er lavet til, at man kan gå på opdagelse i fonetikken. Der er ikke lydfiler på siden, men er man på jagt efter det perfekte rim, findes det nok i deres rimordbog.
- Her kan du finde en tegnvælger, hvor man kan se og kopiere lydskriftstegnene i det internationale fonetiske alfabet, som kan gøre det nemmere at skrive lydskrift.
- Hjemmesiden schwa.dk er udarbejdet af fonetiker Ruben Schachtenhaufen, og her kan man læse meget mere om fonetik. Ordet schwa er navnet på det omvendte e (ə), som er den tryksvage lyd, der er i slutningen af ord som ‘dåse’, ‘katte’ og ‘løbe’.
Skab plads til artikulationen
Vi mennesker er generelt rigtig gode til at bide sammen og låse kæben fast i en sammenbidt stilling. Det betyder, at der ikke er meget plads at artikulere med. En god artikulation behøver en kæbe, der kan bevæge sig frit. Afspænd kæben, så der er plads til udtalen, fx med denne øvelse:
Øvelse: Dobbeltmassage
Vask hænderne grundigt, før du starter. Sæt højre tommelfinger ind i venstre side af munden, så spidsen og blommen af fingeren ligger på indersiden af kæbemusklen. Sæt pege- og langfinger på ydersiden af musklen, så de arbejder sammen med tommelfingeren. Masser nu musklen, så du starter foroven og glider langsomt nedad på musklen. Fortsæt massagen et par minutter. Mærk efter, hvordan forskellen mellem de to sider føles, inden du fortsætter i den anden side af munden.
