Vi havde fornøjelsen af at være med på Stemmens Dag i Rundetaarn på årets første forårsdag d. 8. april. Til Stemmens Dag samles en hel masse faggrupper, som er fælles om at interessere sig for stemmen: Øre-, næse-, halslæger, audiologopæder, musikterapeuter, fortællere og også retorikere.

 

Vi holdt en kort workshop om, hvordan man kan bruge den mundtlige mikserpult, som vi introducerer i bogen. Vi bad vores deltagere om at læse nogle tekster højt og så skrue på de forskellige knapper for at se, hvad der skete med teksten.

 

Vi bad dem dreje på knapperne:

  • Pauser
  • Tryk
  • Intonation
  • Tempo
  • Artikulation
  • Volumen

Efter øvelsen var deltagernes tilbagemeldinger, at:

  • oplæsningen blev mere levende og engagerende
  • pauser havde stor betydning for teksten
  • det var godt af få tempoet ned, så der var mere ro på
  • de konkrete knapper gjorde det nemt og overskueligt at ændre oplæsningen

 

 


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *