Da vi udgav Fra øje til øre, havde vi lyst til at fejre det, men ikke kun at fejre bogen. Til vores bogreception d. 23. august 2017 satte vi derfor oplæsningen i centrum på alle de måder, vi kunne finde på. Så her skal det ikke handle om os eller vores bog, men om de forskellige oplægsholderes vinkel på oplæsning, for det er trods alt oplæsning, der spiller hovedrollen.

Vi havde inviteret nogle mennesker, som har betydet meget for, hvordan vi selv arbejder med oplæsning. Det er inspirerende, kloge og dygtige folk, som på hver sin måde belyste oplæsningens faldgruber og potentiale.

 

Den første til at sætte oplæsning på landkortet var lektor i retorik Merete Onsberg. Hun er den, der har beskæftiget sig allermest med oplæsning i retorisk forstand. Hun pointerede, at retorik som fag tager sit udspring i mundtligheden. Det er en gammel disciplin helt tilbage fra antikkens skoler og undervisningsprogrammer, hvor taleøvelser og oplæsninger var en stor del af pensum. Hun fortalte om gevinsten ved at arbejde med oplæsning som retorikere, hvor man faktisk først forstår teksten (eller forstår den på en ny måde), når man læser den op. Selvfølgelig kan der også være udfordringer ved at læse op. Hvordan læser man det fx op, hvis der som i et digt af Søren Ulrik Thomsen er et ordspil, som fungerer bedst på skrift?

 

Claus Tilling, som er formand for H.C. Andersen-Selskabet og initiativtager til H.C. Andersen-oplæsningskonkurrencen for 7. klasser, berigede salen med en oplæsning af eventyret Sneglen og Rosenhækken. Det var en stor oplevelse at høre dette korte og mindre kendte eventyr om sneglens verdenskloge men pessimistiske bevægelse ind i sig selv og væk fra verden over for rosenhækkens mere naive og positive bevægelse ud af sig selv og ind i verden til gavn for dem, der ser den.

 

Christian Kock, professor i retorik, havde en opsang til de skuespillere, der tror, at man skal droppe vers i fx Shakespeare og læse teksten mere naturligt. Man taber en hel del indhold ved ikke at følge metrikken, som ofte understøtter indholdet og tilføjer en fysisk side af ordene. Så tilbage til metrikken og verslæren, skuespillere!

 

Dan Schlosser, skuespiller og rutineret lydbogsindlæser, havde også et slagkraftigt budskab til salen, der indeholdt mange retorikere: Ordene betyder intet, det er indlæseren, der har magten! Ordene er ligegyldige, for vi kan få dem til at betyde alt muligt forskelligt med stemmeføringen, intonationen, fraseringen og pauseringen. Dan gav nogle forskellige bud på oplæsninger af Den Grimme Ælling; hvordan det lød, hvis det var reklamemanden, der læste; hvordan det lød, hvis det var den, der var forelsket i sin egen stemme, der læste, og selvfølgelig også hvordan han selv ville gøre det. Det var et skægt og spændende indslag, hvor vi fik et indblik i, hvad en dygtig stemme kan, og hvor meget det har at sige i forhold til forståelsen af indholdet.

 

Det sidste og vigtige budskab kom fra Helene Dam, som er sognepræst og underviser præster i oplæsning. Bibelens ofte svære tekster skal man arbejde med, så man ser meninger frem for sætninger. Hendes bedste råd til præster – og oplæsere generelt – var, at man skal slette alle tegn i teksten såsom komma, punktum, tankestreger og så videre, og så se på teksten i meningsenheder. På den måde tvinger man oplæseren til at få teksten til at stå klart for oplæseren selv, før den kommer ud ad munden. Så står den også mere klart hos lytteren og menigheden.

 

 

Det blev en eftermiddag, hvor vi fik sat fokus på oplæsning som disciplin med potentiale til at røre, belære, informere og underholde. Vi er glade for, at så mange deltog, og særligt taknemmelige for oplægsholderne, der gjorde dagen til den faglige fejring af oplæsning, som vi ønskede os.

 

 

 

 

Tak til Peder Krabbe for fotos fra dagen.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *